Barnepige i Midtjylland
Prioritering af faglig udvikling, mulighed for forberedelse hjemme og de dejligste børn i Lind – det har vi. Men vi mangler dig, og glæder os til at lære dig at kende!
Vi ved godt, at vi er en af mange. Vi ved også, at du som vores kommende pædagog-kollega ikke er én ud af mange. For du er pædagog med hjerte og hoved: faglig ambitiøs for børnenes skyld og med nærvær, tillid og en konstruktiv tilgang til samarbejdet med forældrene og os, dine kolleger og ledere.
At vælge et arbejdsfællesskab til handler om mavefornemmelse. Mavefornemmelse handler ikke om antal matrikler, børnetal og det grønne flag eller ej (selvom vi har det og prioriterer udeliv og bæredygtighed i livet). Det vil vi gerne fortælle mere om, men i virkeligheden handler vores søgen mere om dig, og hvad der driver dig, end det handler om os.
Hvad driver dig – hvad giver dig følelsen af mening og tilfredsstillelse i dit arbejdsliv? Det vil vi rigtig gerne vide, inden du begynder hos os, så vi kan hjælpe med at prioritere rammerne for det.
Måske er det lige så vigtigt for dig, som for os, at
- vi prioriterer vores egen og hinandens faglige udvikling meget højt
- vi planlægger et introduktionsprogram til alle nye kolleger, så du ikke oplever at stå ”alene hjemme” lige pludselig
- du har mulighed for forberedelsestid hjemme, så du oplever større ro og tid til fokus med børn, når du er på arbejde i institutionen
- tillid og sam...